For nylig tabte jeg et par dråber vand på mit MacBook-tastatur, og fik heldigvis tørret dem af før de kom ned i den.
Det ledte mig til at finde en tastaturbeskyttelse til MacBooken.
Efter lidt søgen, fandt jeg adskillige billige på MyTrendyPhone.dk, og endte med at købe den billigste til 42 kr.
Den ser ud som billedet her viser. Den er møg grim, og giver en følelse af at taste i en slags halvflydende gummimasse.
Men den beskytter helt sikkert mod de fleste mindre væskeuheld.
Den er ydermere vist lavet til amerikansk tastatur, med en knap mindre, så der er to steder den ligger lidt underligt, omend ikke videre generende.
Til 42 kr er det et stykke udemærket beskyttelse, hvis man altså kan leve med at ens maskine ser ud som om den har regnjakke på, og man taster halvt så hurtigt …
Jeg vil nu gerne give lidt mere, hvis jeg kunne få noget pænere og bedre. Sig til hvis du kender noget.

IBM har afløb i deres laptops. Men det virker vist ikke lige sikkert hver gang
Er faktisk lidt primitivt at selv dyre laptops er skrøbelige på det punkt.
Jeg mener aldrig at have set noget regntøj der har været klædeligt eller har den pasform det burde. I øvrigt må jeg give Rasmus helt ret i at det: “Er faktisk lidt primitivt at selv dyre laptops er skrøbelige på det punkt.”
En rulle køkkenwrap er nok den billigste løsning, når man nu ikke lige drikker pulverkaffe uden vand.
De har nogle gummifrakker hos Eblehuset, godt nok er der genveje på i forskellige farver, men de koster gratis hvis man spørger pænt.
Daniel: Jeps, det har de.
Materiale og form er _præcis_ den samme som den jeg købte.
Forskellen er at Eplehusets måske passer til danske tastaturer, så der ikke kommer de to underlige steder som omtalt.
Jeg vil tro deres udgave er super smart i forhold til min købte, da man så lærer en god stak genvejstaster samtidig.
Dog kan jeg ikke huske hvor dækkende overfladen på deres er, så måske kan den blive et problem for de Mac-modeller med belysning i tasterne. (Hvis man stadig vil kunne se lyset altså).
Fandt den lige tilfældigt på deres hjemmeside nu:
http://www.eplehuset.dk/produkt/1601_exo-tastaturskin-med-mac-osx-genveje.aspx
Det ser ud til den passer fint på et dansk tastatur i modsætning til min købte.