Solaris 10 x86 review
April 2007, Lars Sommer, lasg@lasg.dk<\/p>\n\n\n\n
Jeg fik en pakke fra Sun med tre DVD’er med posten. En skive med Solaris 10
11\/06 til x86, en til sparc og en skive med ekstrasoftware, prim\u00e6rt
java-udviklingsv\u00e6rkt\u00f8jer.
Testmaskinen er en 1300MHz Athelon med 1GB ram og 10GB harddisk, samt lidt
sm\u00e5kort med netv\u00e6rk, lyd, grafik og lign.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 m\u00e5tte x86-dvd’en i maskinen. Boot og lidt valg med sprog og tid osv gik
fint, i et lidt kedeligt tekstmilj\u00f8. Efter at have valgt den selv skulle
reboote efter endt installation, ville den igang med at installere.
Den startede dog med en “warning” lydende
“ThisXXX does not contain solaris\u2026dvd\/cd”.
Efter lidt unders\u00f8gelse, viste det sig at den ikke var fuldt kompatibel med
dvd-drevet, som var et tilf\u00e6ldigt noname. Maskinen fik et andet noname-drev,
og nu bootede dvd’en op i et flot grafisk milj\u00f8 i stedet. Her er pr\u00e6cis de
samme sp\u00f8rgsm\u00e5l og valg, og her kunne den s\u00e5 godt genkende sig selv som
en Solaris-dvd.<\/p>\n\n\n\n
Generelt er installationen ret overskuelig. Man laver ops\u00e6tning af netv\u00e6rk,
sprog, tid, root-kode og \u00f8nskede pakker. Som standard f\u00e5r man godt 3,5GB
programmer med, heriblandt grafisk milj\u00f8, udviklingsv\u00e6rkt\u00f8jer og diverse
desktopprogrammer. S\u00e5 efter endt installation, har man en fornemmelse af at
det er et godt udstyret allround-workstation-OS man har f\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rste boot efter installationen var lidt sl\u00f8v, og efter et par minutter, endte
den p\u00e5 en ren terminal-loginprompt. Jeg loggede ind som root, og kiggede mig
lidt omkring. Shellen var en r\u00e5 sh, uden tab-complete, piltaster og backspace.
Kommandoer som startx, xinit eller bare X kendte den ikke. Efter et par
minutter med lidt forvirret f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk skrev jeg reboot.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste boot tog under et minut, og det har herefter vist sig at v\u00e6re standarden.
Loginprompten n\u00e5r lige at v\u00e6re synlig et kort \u00f8jeblik, s\u00e5 starter en X. F\u00f8rste
gang sp\u00f8rges om man vil k\u00f8re det gamle, fra Solaris 11 udfasede, CDE, eller det
nyere JavaDesktop. Man b\u00f8r vel v\u00e6lge JavaDesktop for at f\u00f8lge med Sun’s \u00f8nsker
i dag. JavaDesktop er en Gnome, tilf\u00f8jet et par javabaserede applikationer fra
Sun, og med lidt nye farver og ikoner.<\/p>\n\n\n\n
Efter login sad jeg i noget velkendt grafisk overdrevet milj\u00f8. En knap med
opdateringer bad om opm\u00e6rksomhed, og det viste sig at systemopdateringer kr\u00e6ver
man registrerer sig hos Sun. Der var jeg allerede registreret for at kunne f\u00e5
DVD’erne, s\u00e5 det var nemt nok. Herefter fiskede den godt 400 updates ned. Det
var p\u00e5 den h\u00f8je side af 200MB, men da en del af dem var i kategorien
“Security”, valgte jeg at tage det hele med.<\/p>\n\n\n\n
Tid til at udforske lidt af programudvalget. Solaris kommer som n\u00e6vnt med en
masse pr\u00e6installeret. Heriblandt Mozilla 1.7, StarOffice, Gaim, Gedit, og en
st\u00f8rre stak normale sm\u00e5 gnome-programmer. Udover disse, er der ogs\u00e5 et par
specifikke Sun-programmer, hvor smc, Sun Management Console er det mest
interessante. Det \u00e6rgelige er at brugeren ikke f\u00e5r et pakkerepositorie til
r\u00e5dighed, s\u00e5 man f.eks. nemt kan installere Firefox, irc-klient og lign.
Heldigvis findes der hjemmesider via google, med gode pakkesamlinger, og ved at
hente en pkg_get fra dem, kan man senere installere deres pakker blot med
“pkg_get install “. Denne lidt “halvhjertede” pakkeh\u00e5ndtering minder
mig om Slackware, og afspejler slet ikke resten af systemets lidt bloatede men
godt udstyrede sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n
Sun Management Console er v\u00e6rd lige at vende tilbage til. Det er en st\u00f8rre
applikation med en masse java. Der er sp\u00f8jst nok ikke knap til den i
startmenuen, men startes ved at skrive “smc” i en terminal. Via smc, kan man
administrere sin egen, og andre Solarismaskiner. Man forbinder via netv\u00e6rk,
ogs\u00e5 til sig selv (127.0.0.1), og f\u00e5r en loginprompt. Herefter kan man \u00e6ndre
det meste administrative p\u00e5 maskinen, samt se statistikker, performance og
lign. Desv\u00e6rre, m\u00e5ske p\u00e5 grund af java og netv\u00e6rksmetoden, er det ikke et
s\u00e6rligt hurtigt program. Vinduesopdateringer sker alt for langsomt til mit
temperament.<\/p>\n\n\n\n
Som sikkerhedsinteresseret, lavede jeg en nmap og nessus-scan udefra, og det
viste sig at en enorm m\u00e6ngde porte stod \u00e5bne, med alle mulige forskellige
services. Heriblandt ganske rimeligt ftp og ssh, men ogs\u00e5 mindre rimeligt
finger og telnet. Heldigvis lykkedes det ikke at lave login via telnet, men
via finger, kunne jeg uden videre f\u00e5 info om de brugere der var logget ind.
Nessus fandt heldigvis ikke noget voldsomt alarmerende. Det er lidt \u00e6rgeligt at
se systemet s\u00e5 \u00e5bent som standard, men igen afspejler det et meget grundigt og
fyldigt default-system. Hvis vi antager der blot er uopdagede sikkerhedshuller
i halvdelen af de k\u00f8rende services, kan det n\u00e6ppe v\u00e6re sv\u00e6rt at tr\u00e6nge ind,
hvis det \u00f8nskes.<\/p>\n\n\n\n
Som konklusion vil jeg stemple Solaris som et rigtig godt all-round
workstation-OS, til brugere der er vant til, og tilfredse med, systemer som
Windows, OSX og de store tunge Linux-distributioner. Jeg har f\u00f8lt det meget p\u00e5
linje med OSX, hvad ang\u00e5r stabilitet, brugervenlighed og desv\u00e6rre lidt rodet
sammens\u00e6tning af gammel unix og nye smarte ting.<\/p>\n\n\n\n
Hvis man vil have et stabilt og seri\u00f8st system, ikke vil rode for meget
med at installere ting selv og ikke er afh\u00e6ngig af alt det nye smarte, hele
tiden, finder jeg Solaris et ganske godt valg.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Solaris 10 x86 reviewApril 2007, Lars Sommer, lasg@lasg.dk Jeg fik en pakke fra Sun med tre DVD’er med posten. En skive med Solaris 1011\/06 til x86, en til sparc og en skive med ekstrasoftware, prim\u00e6rtjava-udviklingsv\u00e6rkt\u00f8jer.Testmaskinen er en 1300MHz Athelon med 1GB ram og 10GB harddisk, samt lidtsm\u00e5kort med netv\u00e6rk, lyd, grafik og lign. Alts\u00e5 m\u00e5tte x86-dvd’en i maskinen. Boot og lidt valg med sprog og tid osv gikfint, i et lidt kedeligt tekstmilj\u00f8. Efter at have valgt den selv skullereboote efter endt installation, ville den igang med at installere.Den startede dog med en “warning” lydende“ThisXXX does not contain solaris\u2026dvd\/cd”.Efter lidt unders\u00f8gelse, viste det sig at den ikke var fuldt kompatibel meddvd-drevet, som var et tilf\u00e6ldigt noname. Maskinen fik et andet noname-drev,og nu bootede dvd’en op i et flot grafisk milj\u00f8 i stedet. Her er pr\u00e6cis desamme sp\u00f8rgsm\u00e5l og valg, og her kunne den s\u00e5 godt genkende sig selv somen Solaris-dvd. Generelt er installationen ret overskuelig. Man laver ops\u00e6tning af netv\u00e6rk,sprog, tid, root-kode og \u00f8nskede pakker. Som standard f\u00e5r man godt 3,5GBprogrammer med, heriblandt grafisk milj\u00f8, udviklingsv\u00e6rkt\u00f8jer og diversedesktopprogrammer. S\u00e5 efter endt installation, har man en fornemmelse af atdet er et godt udstyret allround-workstation-OS man har f\u00e5et. F\u00f8rste boot efter installationen var lidt sl\u00f8v, og efter et par minutter, endteden p\u00e5 en ren terminal-loginprompt. Jeg loggede ind som root, og kiggede miglidt omkring. Shellen var en r\u00e5 sh, uden tab-complete, piltaster og backspace.Kommandoer som startx, xinit eller bare X kendte den ikke. Efter et parminutter med lidt forvirret f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk skrev jeg reboot. N\u00e6ste boot tog under et minut, og det har herefter vist sig at v\u00e6re standarden.Loginprompten n\u00e5r lige at v\u00e6re synlig et kort \u00f8jeblik, s\u00e5 starter en X. F\u00f8rstegang sp\u00f8rges om man vil k\u00f8re det gamle, fra Solaris 11 udfasede, CDE, eller detnyere JavaDesktop. Man b\u00f8r vel v\u00e6lge JavaDesktop for at f\u00f8lge med Sun’s \u00f8nskeri dag. JavaDesktop er en Gnome, tilf\u00f8jet et par javabaserede applikationer fraSun, og med lidt nye farver og ikoner. Efter login sad jeg i noget velkendt grafisk overdrevet milj\u00f8. En knap medopdateringer bad om opm\u00e6rksomhed, og det viste sig at systemopdateringer kr\u00e6verman registrerer sig hos Sun. Der var jeg allerede registreret for at kunne f\u00e5DVD’erne, s\u00e5 det var nemt nok. Herefter fiskede den godt 400 updates ned. Detvar p\u00e5 den h\u00f8je side af 200MB, men da en del af dem var i kategorien“Security”, valgte jeg at tage det hele med. Tid til at udforske lidt af programudvalget. Solaris kommer som n\u00e6vnt med enmasse pr\u00e6installeret. Heriblandt Mozilla 1.7, StarOffice, Gaim, Gedit, og enst\u00f8rre stak normale sm\u00e5 gnome-programmer. Udover disse, er der ogs\u00e5 et parspecifikke Sun-programmer, hvor smc, Sun Management Console er det mestinteressante. Det \u00e6rgelige er at brugeren ikke f\u00e5r et pakkerepositorie tilr\u00e5dighed, s\u00e5 man f.eks. nemt kan installere Firefox, irc-klient og lign.Heldigvis findes der hjemmesider via google, med gode pakkesamlinger, og ved athente en pkg_get fra dem, kan man senere installere deres pakker blot med“pkg_get install “. Denne lidt “halvhjertede” pakkeh\u00e5ndtering mindermig om Slackware, og afspejler slet ikke resten af systemets lidt bloatede mengodt udstyrede sammenh\u00e6ng. Sun Management Console er v\u00e6rd lige at vende tilbage til. Det er en st\u00f8rreapplikation med en masse java. Der er sp\u00f8jst nok ikke knap til den istartmenuen, men startes ved at skrive “smc” i en terminal. Via smc, kan manadministrere sin egen, og andre Solarismaskiner. Man forbinder via netv\u00e6rk,ogs\u00e5 til sig selv (127.0.0.1), og f\u00e5r en loginprompt. Herefter kan man \u00e6ndredet meste administrative p\u00e5 maskinen, samt se statistikker, performance oglign. Desv\u00e6rre, m\u00e5ske p\u00e5 grund af java og netv\u00e6rksmetoden, er det ikke ets\u00e6rligt hurtigt program. Vinduesopdateringer sker alt for langsomt til mittemperament. Som sikkerhedsinteresseret, lavede jeg en nmap og nessus-scan udefra, og detviste sig at en enorm m\u00e6ngde porte stod \u00e5bne, med alle mulige forskelligeservices. Heriblandt ganske rimeligt ftp og ssh, men ogs\u00e5 mindre rimeligtfinger og telnet. Heldigvis lykkedes det ikke at lave login via telnet, menvia finger, kunne jeg uden videre f\u00e5 info om de brugere der var logget ind.Nessus fandt heldigvis ikke noget voldsomt alarmerende. Det er lidt \u00e6rgeligt atse systemet s\u00e5 \u00e5bent som standard, men igen afspejler det et meget grundigt ogfyldigt default-system. Hvis vi antager der blot er uopdagede sikkerhedshulleri halvdelen af de k\u00f8rende services, kan det n\u00e6ppe v\u00e6re sv\u00e6rt at tr\u00e6nge ind,hvis det \u00f8nskes. Som konklusion vil jeg stemple Solaris som et rigtig godt all-roundworkstation-OS, til brugere der er vant til, og tilfredse med, systemer somWindows, OSX og de store tunge Linux-distributioner. Jeg har f\u00f8lt det meget p\u00e5linje med OSX, hvad ang\u00e5r stabilitet, brugervenlighed og desv\u00e6rre lidt rodetsammens\u00e6tning af gammel unix og nye smarte ting. Hvis man vil have et stabilt og seri\u00f8st system, ikke vil rode for megetmed at installere ting selv og ikke er afh\u00e6ngig af alt det nye smarte, heletiden, finder jeg Solaris et ganske godt valg.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[25],"tags":[24,99,44],"class_list":["post-666","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-computer","tag-computer","tag-solaris","tag-unix"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/666","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=666"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/666\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":667,"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/666\/revisions\/667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=666"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=666"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/lasg.dk\/wp\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=666"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}