Bemærk at teksten er over 10 år gammel, og måske ikke retvisende længere.
Kort opdatering fra 2024: I dag anvender jeg Microsoft Defender på Windows, som minimum, og ofte et kommercielt antimalwareprodukt ovenpå. Det varierer fra år til år hvem jeg køber abonnement hos, men f.eks. BitDefender, McAfee, AVG, Avira, Antivir.
Jeg fik lige dette spørgsmål vedrørende valg af antivirus til Windows, via Facebook, og har forsøgt at give mine umiddelbare tanker.
Hej Lars.. Tænkte at du lige ville være den rette at spørge. Mit AVG antivirus udløber om nogle dage, og står og mangler et nyt. Ikke noget jeg rigtig gider smide penge efter. Så ville høre om du kunne anbefale et godt og gratis virusprogram? Hilsen xx
Hej xx. Tak for tilliden
Jeg har prøvet mange forskellige, og tester jævnligt nye gennem arbejdet.
Her hjemme gider jeg ikke rode med IT, når jeg har fri. På vores private Windowsmaskiner kører jeg Microsoft Security Essentials gennem de sidste par år. Det er gratis, og for mig endnu vigtigere; det er nemt, ikke-forstyrrende og ikke resursekrævende.
Det får ikke altid topscore i tests, men det giver mig et tilfredsstillende niveau af beskyttelse. Jeg har endnu ikke haft malware inde på hjemmemaskinerne, og jeg kommer på en del flere steder med potentiel farlig kode, end de fleste.
Men husk at kombinere det med andre sikkerhedstiltag, uanset hvilket antimalwareprodukt du vælger.
Fornuftig backupløsning, rimelig passwordkvalitet og sund fornuft.
Men lad mig høre hvis du prøver noget forskelligt, og især hvad du ender med, og om det er tilfredsstillende.